For mange er stigende renter, stigende inflation og et volatilt aktiemarked noget der kan være rigtig svært at forstå, og især at forstå sammenhængen imellem, og hvorfor aktiemarkedet reagerer så voldsomt. Men det er ret tydeligt for de fleste, der beskæftiger sig med handel med finansielle produkter, at det helt klart er noget, der kan skabe panik. Hvorfor egentlig det? Og har vi nogen som helst mulighed for at forudsige hvad der sker med aktiemarkedet, når renten og inflationen stiger?

Først og fremmest ser vi hvad det er for forskellige faktorer, der er i spil: Vi har aktie og obligationsmarkedet, renter og inflation.

Aktier og obligationsmarkedet er områder investorer kan sætte deres penge i.

Aktier er et medejerskab af virksomheder, og værdien på aktien fortæller dermed, hvad værdien af virksomheden er. Prisen bestemmes af hvad investorer er villige til at købe og sælge for, hvilket igen bestemmes af performance og forventninger til fremtiden.

Obligationsmarkedet er et system, der, mod en forrentning, gør det muligt for indehavere af finansielle midler at stille dem til rådighed for: personer, institutioner virksomheder eller statsapparater. Ud over renten på obligationer, ser man på kursen. Kursen på obligationer bestemmes af udbud og efterspørgsel, og obligationer, der betragtes som et meget sikkert sted at sætte sine midler, er under indflydelse af aktier på den måde, at når aktiekurserne stiger, falder prisen på obligationer, og når aktiekurserne falder, stiger interessen for den større sikkerhed der er ved at sætte sine penge i obligationer, hvilket får prisen på dem til at stige. Renten på obligationer stiger når priserne falder og omvendt.

Renten, eller diskontorenten fastsættes af nationalbankerne. Den bestemmer hvad bankerne skal betale for at låne penge. Ved en lav rente opfordrer man bankerne til at låne flere penge, der skal sive ud til forbrugerne, så flere penge kommer i omløb. Når renten hæves sænkes mængden af penge i omløb, og det kan være med til at kontrollere inflationen.

Der er korte og lange renter. De korte og de lange renter følger over tid hinanden, men på kort bane er den korte rente mere volatil end den lange, og lån med lang tidshorisont har oftest højere rente end renten på lån med kort tidshorisont. Forskellen på den korte og lange rente har meget at sige i forhold til aktier. Hvis forskellen bliver for stor, siger man at rentekurven er stejl, og det har historisk set en tendens til at få aktierne til at falde.

 

Inflation opstår, når mængden af penge i omløb er større end mængden af varer. Det får priserne på varerne til at stige, og vi ser en stigende inflation. Inflation er udover stigende priser, en funktion af udbud og efterspørgsel efter penge, hvilket betyder, at hvis der er for mange penge i omløb, vil værdien på hver enhed falde, hvilket får det generelle prisniveau til at stige. En stigende inflation betyder dermed at forbrugerne får mindre handlekraft, hvilket, ligesom en stigende rente, indvirker på virksomhedernes indtjeningsevne og dermed forventninger til fremtidige afkast.

Der er altså en tæt sammenhæng mellem aktie-, obligations- og pengemarkedet. Det er det, der bevirker, at vi ser bevægelserne på de finansielle markeder, når der sker ændringer andre steder i de finansielle systemer. Bevægelserne drives af en konstant udligning af skævheder i markedet, idet afkast og risiko på forskellige værdipapirer prismæssigt konstant afbalanceres i forhold til hinanden, da enhver skævhed umiddelbart vil blive udnyttet af investorerne, og det skaber denne relative symmetri i markederne. Det er det, der kaldes arbitrage.

 

Men hvad er det ud over udligninger, der driver bevægelserne på markederne?

Dels er der de bagvedliggende forventninger til økonomien og de faktiske forhold. Historien viser, at hvis aktier er dyre i forhold til obligationer, så indikerer det faldende aktiekurser og/eller faldende renter. I perioder, hvor der sker en bevægelse mod en mere fair prisfastsættelse vil renter, og aktier bevæge sig nogenlunde parallelt. Historien viser også, at når der er sket en genopretning af fair priser på aktierne, så er det primært sket ved, at aktiekurserne har tilpasset sig. Kun i mindre grad er det sket gennem renterne. Betragter man udviklingen på lang sigt, er det typisk sådan, at renternes niveau påvirker aktierne – og ikke omvendt. Historien viser, at lavere renter er en ledende indikator for stigende aktiekurser, og højere renter er en ledende indikator for faldende aktiekurser.

Renterne derimod er under stærk indflydelse af realøkonomien. Så når det går skidt vil nationalbankerne sænke renten for at presse flere penge i omløb, mens renterne vil stige når det går godt, hvilket reducerer mængden af penge i omløb, så bl.a. overophedning undgås.

På sigt betyder det, dels at forbrugerne får færre penge mellem hænderne, hvorfor de vil bruge færre penge, hvilket rammer virksomhederne, der dermed vil opleve en faldende omsætning. Samtidig skal virksomhederne også betale mere for at låne penge, hvilket øger deres omkostninger. Samlet set vil det mange gange betyde et mindre overskud, hvilket påvirker aktieprisen. På den anden side er en stigning i renterne et tegn på en sund realøkonomi, hvilket indikerer forventninger om en højere vækst, hvilket er positivt for aktiemarkedet.

Derfor vil vi ikke nødvendigvis se at aktierne falder med det samme når renterne stiger. Historien viser da også, at det er en effekt, der vil blive synlig på den lange bane. Studier har vist, at effekten vil vise sig efter 6-12 måneder. På kort sigt vil vi meget tydeligere kunne se en indflydelse af inflationen.

I den konkrete situation vi befinder os i, hvor vi i forbindelse med stigende renter og inflation på det amerikanske marked, så et stort fald på aktiemarkederne, er det min opfattelse, at det er vigtigt at bide mærke i, at både renten og inflationen er meget lav, og vi befinder os pt i et opsving.

Den stigende inflation har både i USA og Europa været tilstræbt, idet det er et tegn på, at der er gang i økonomien. I de sidste mange år har centralbankerne arbejdet på at få gang i en økonomi der var fastfrosset, og det viser en stigende inflation, at der er.

Så de stigende renter og den stigende inflation, der relativt set stadig er historisk lave, tror jeg i den konkrete situation, blev det, der fik en psykisk boble til at sprænge. For i det sidste års tid har der globalt været meget debat om, at vi burde få en korrektion på 5 – 10%. Og den tror jeg vi fik, grundet en stemning der var pisket op på forhånd. Så jeg ser det ikke så meget som et afledt resultat af konsekvenserne ved rente og inflationsstigningen, men mere som det tegn markedet havde ventet på, og derfor reagerede. Som en stafetløber der får stafetten i hånden, og uden nærmere refleksion bare spurter afsted.

Men vi fik den længe ventede korrektion. Hvad kan vi så bruge viden om aktier, renter og inflation til?

  • Stigende renter er et tegn på en bedre realøkonomi
  • Stigende renter får historisk set på sigt aktier til at falde, idet de sænker mængden af penge i samfundet
  • Stigende inflation får historisk aktierne til at falde, da det skaber mindsket købekraft
  • Renterne er ikke så afhængige af aktier, det er aktierne der er under indflydelse af renterne
  • Renterne er under indflydelse af inflationen, når inflationen stiger for meget devalueres valuta, og man ønsker at mindske mængden af penge, for at kontrollere inflationen

 

Der er ikke nogen tvivl om, at det næste vi vil se, er en afmatning af økonomien, men det behøver ikke at være lige nu, og den udløsende faktor vil kun tvivlsomt være den stigning i renterne og inflationen vi netop har oplevet. De er dog et tegn på at vi har bevæget os videre i de cyklusser, økonomien bevæger sig i. Vi har været i en krise, herefter har vi oplevet et opsving, så vil der komme en afmatning, og efter det en recession.

Hvordan du skal positionere dig afhænger helt af hvilken slags investor du er. Da jeg investerer på relativt kort bane vil jeg være opmærksom på, at vi nu kan få meget mere sidelæns bevægelser, end vi har set de sidste år. Så jeg vil højst sandsynligt ikke på samme måde, kunne lægge nogle handler ind, og så se dem løbe.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.