- Aktier, aktieindeks, valutahandel, handel med råvarer, renter og obligationer
- CFD-handel kontra Futures, Contango og Backwardation
- Optioner
1. Aktier, aktieindeks, valutahandel, handel med råvarer, renter og obligationer
Handel med aktier er noget, de fleste i forvejen har erfaring med, når de på et tidspunkt vælger at gå over til daytrading. Da likviditeten i den enkelte aktie ofte er dårlig egner aktier sig sjældent til daytrading. I stedet foretrækker de fleste tradere at fokusere på et vægtet gennemsnit af en række virksomheder, et såkaldt aktieindeks. De mest kendte er de amerikanske indeks Dow Jones, SP 500 og Nasdaq – samt DAX og FTSE i Europa, som er det vigtigste tyske og engelske indeks. Men der findes mange flere indeks udover de nævnte.
Det er værd at holde sig for øje, hvilke aktier det indeks, man handler, egentlig består af. Når to indeks, der ovenikøbet relaterer sig til det samme land, bevæger sig i hver sin retning, skyldes det som regel, at en eller anden stor komponent i det ene indeks skiller sig ud. Det kan fx være, at Nasdaq 100-indekset, som er meget tech- og IT-tungt falder, mens Dow (der indeholder en mere blandet flok af aktier) stiger. I få tilfælde kan dette bruges til at forudse, hvilket indeks, der så at sige er ”ude af trit”, hvorefter man kan handle derefter (kaldet divergens). Som oftest er dette fænomen dog en simpel konsekvens af det særlige mix af aktier, som udgør det enkelte indeks, og man skal derfor passe på med ikke at overfortolke det.
Den store fordel ved at handle med aktieindeks er, at store udsving i de aktier, der udgør indekset, bliver jævnet ud. Derved bevæger indekset sig i reglen mere ”teknisk” end en enkelt aktie, dvs. det bliver lettere at erkende mønstre i bevægelserne.
Valuta
Andre daytradere sværger til valutahandel, der også kaldes Forex-handel. Det er det største og dermed mest likvide marked i verden. Mange har dog gjort sig den erfaring, at det egner sig mindre godt til daytrading, og det gælder også os. Til gengæld egner det sig glimrende til lidt længere positioner. Et andet særkende ved valutahandel er, at man opererer med såkaldte ”currency pairs” eller valutapar, som i al sin enkelhed er én valuta set i forhold til en anden (den såkaldte ”base currency”). Med andre ord er kursen lig vekselkursen for den ene valuta i forhold til den anden. En anden særlig ting er, at hvor aktieindeks set over (lang) tid altid går op, er der ikke nogen tilsvarende lovmæssighed i valutapar. At være lang (long) eller kort (short) i et valutapar siger kun noget om, hvilken af de to valutaer man her og nu favoriserer.
Råvarer
Der findes også handel med råvarer eller commodities. Det spænder helt fra metaller og energi (olie, naturgas m.m.) til kornprodukter og andre fødevarer. Her er særligt guld og olie meget populære produkter at handle blandt daytradere.
Obligationer og krypto
Obligationsmarkeder som til eksempel T-bonds (den amerikanske 10-årige statsobligation) og Bund (den tyske tilsvarende) er især populære markeder blandt professionelle. De handles kun sjældent af private og stiller krav om et stort makroøkonomisk indblik.
Endelig er der hele kryptomarkedet, som ligger udenfor vores interesse, i hvert fald for nuværende. Problemet for os at se er først og fremmest, at det er et ureguleret marked, og desuden har der været flere tilfælde af sikkerhedshuller, hvor konti er forsvundet op i den blå luft. daytrad
2. CFD-handel kontra Futures, Contango og Backwardation
CFD-handel og dens nære slægtning spreadbetting er det, de fleste, der starter i trading, beskæftiger sig med. Forkortelsen står for contracts for difference og er et derivat, skabt og styret af mæglerfirmaer. Det, der er vigtigst at forstå her, er, at CFD’er fungerer som et spejl af markedet, vel at mærke af cash-markedet for det pågældende marked (og ikke af futures-markedet, selvom de to er korrelerede én-til-én, dog med en fastdefineret afstand i værdien, se senere). Nogle få brokers, såsom IG, tilbyder dog også CFD’er på futures, hvor det så er prisen på futures, der handles efter.
Det er vigtigt altid at holde sig for øje, hvilket af de to typer marked, man handler i – en klassisk begynderfejl er at forveksle de to priser, cash og future. Egentlig er det ret ligegyldigt, hvilket af de to man handler, men den konkrete kurs i form af støtte/modstand aflæst i et chart, er bare forskellig for de to former o, og man skal være varsom med ikke at forveksle dem.
Futures handel
Futureshandel gik engang under betegnelsen terminshandel, men ingen bruger vist det udtryk længere. I futuresprisen indgår en rentekomponent, som har den effekt, at jo nærmere vi kommer udløb af den pågældende futureskontrakt, jo mere nærmer prisen sig cashprisen, der af og til også betegnes spot-prisen. Futures har fire kontraktudløb per år, i marts, juni, september og i december (på den tredje fredag i måneden). Den langt største del af handlen sker i den næste kontrakt til at udløbe, så man fx gennem hele april og maj samt i begyndelsen af juni primært handler med junikontrakten.
Forholdet mellem futures og cashprisen beskrives med begreberne contango og backwardation.
Grafen overfor viser begge scenarier. Et marked i contango har en futurespris, der er højere end spot-prisen. Omvendt for et marked i backwardation. Dermed er de markeder, vi normalt handler, nemlig aktieindeks, per definition i backwardation. Cashprisen (den vandrette linje) er her altid højere end futuresprisen. Det misvisende ved lige denne graf er, at cashprisen i realiteten jo ikke er en ”vandret linje” over tid, men i stedet svinger kursen hele tiden. Pointen er, at futuresprisen altid ligger under cashprisen med en prædefineret pointmæssig afstand, der dag for dag mindskes lidt, indtil kontrakten udløber.
3. Optioner
Optioner er ikke nær så udbredt blandt tradere i Danmark, men de er alligevel værd at kende til. Det er normalt ikke et instrument til daytrading, men bruges i stedet til for eksempel beskyttelse af portefølje på den lange bane, såkaldt headging. Andre strategier er rene optionsstrategier. Det drejer sig om bestemte kombinationer af optioner med eksotisk klingende navne, som covered call, married put, collar, straddle eller butterfly.
Der findes to typer optioner, call og put. En call-option købes, når man vil vædde på, at prisen på et givent tidspunkt i fremtiden er højere end den strike price, optionen er udstyret med. Omvendt for en put-option. Desuden er optionen kendetegnet ved at have en udløbsdato. Optionen kan baseres på alle mulige underliggende aktiver, mest typisk er optioner på aktier, indeks og på de mest almindelige råvarer.
Helt grundlæggende gælder det, at køberen af en option har retten, men ikke pligten, til køb (ved call) eller salg (ved put) af 100 aktier per option på det tidspunkt, hvor optionen udløber. Optioner, der er langt ude af pengene (out of money), dvs. hvor strike-prisen er langt væk fra den nuværende kurs, handler meget billigt – til gengæld er chancen for at komme i mål med den ganske lille.
Som ved alt andet på markedet er der på den anden side af hver eneste handel én, der sælger optionerne (det kaldes: writing options). De løber en langt større risiko end den, der køber en option, da deres tab kan blive endog meget stort, hvis kursen stikker af i den forkerte retning (= den rigtige retning for køberen). Til gengæld kan de sikre sig ved selv at købe optioner ”længere nede/oppe”, og disse kommer til at fungere som et slags hedge eller stop-loss for positionen. Det gør, at risikoen ikke bliver næsten uendelig. Lidt populært kan man sige, at optioner svarer til en slags lottokupon, idet de sjældent giver gevinst, men når de gør, kan den blive betragtelig. På den anden side vinder den, der sælger optioner, på hovedparten af optionerne, da langt de fleste optioner udløber værdiløse.
For optionen betaler man en præmie, der varierer i forhold til tre faktorer, nemlig kursen for det underliggende, tiden til udløb – på samme måde som ved futures – og endelig volatiliteten i det underliggende aktiv.
Det sidstnævnte aspekt – det at volatiliteten indgår i udregningen af optionens pris – er specielt for optioner. Vi kender til tradere, der har handlet med put-optioner i højdespringere som Gamestop og Tesla og som derved har brændt sig gevaldigt i det forgangne år. Volatiliteten var så høj, at de fik margin calls, dvs. blev stoppet ud af optionerne før tid – til trods for at kursen aldrig var i nærheden af strike-prisen, altså den pris, hvor optionen faktisk ville være i penge.
Alt i alt er optioner et spændende, men mere avanceret alternativ til at handle markederne. Til daytrading egner det sig dårligt.
Hvis du vil lære mere om daytrading i praksis, kan du købe adgang til mit online-kursus her.
